Om bestyrelsens arbejde

Kunne du tænker dig at blive medlem af bestyrelsen i Grundejerforeningen Romalt?

I år er der 3 bestyrelsesmedlemmer på valg til generalforsamlingen d. 19. marts.
Kunne du tænke dig at indtræde i bestyrelsen og være medbestemmende i udviklingen af området?

Om Bestyrelsens arbejde i Grundejerforeningen Romalt

Bestyrelsen af Grundejerforeningen Romalt har ansvaret for den daglige vedligeholdelse af området, som dækker alle Mindeveje. Arbejdet indebærer drift og vedligeholdes af alle private veje, de grønne områder, legepladserne og den generelle finansielle administration.

På Veje og de grønne områder har bestyrelsen indgået en 3-årig drifts aftale med Hede Danmark, som bevirker, at bestyrelsens opgaver vedr. disse områder, primært består af ad hoc-opgaver. Dette gælder også på legepladsområdet, hvor arbejdet primært består af besigtigelse af legepladserne og udvikling af disse, så Romalt fremstår som et højt attraktivt og børnevenligt område.

Udover den daglige drift og udvikling, har bestyrelsen også dialog med Randers kommune ifm. lokalplaner, overordnet udvikling af området og andre kommunale anliggender.

Bestyrelsen mødes 7 gange årligt, enten ved et bestyrelsesmedlem eller i eksterne lokaler og har en varighed af 2-3 timer. Det anslås, at det gennemsnitlige tidsforbrug for et bestyrelsesmedlem ligger på 2-3 timer om måneden, hvor det største tidsforbrug er omkring generalforsamlingen og i forårs- og efterårsperioderne.

At være bestyrelsesmedlem

Der er mange fordele ved at være medlem af bestyrelsen, hvor den største fordel helt klart er, at man får større mulighed for at påvirke udviklingen af området.

  • Bestyrelsesmedlem fritages for kontingentet på 1.500 kr. årligt,
  • får telefon godtgørelse
  • omdelingstilskud
  • bestyrelsen afslutter sæsonen med en afslutningsfest med mad og drikke.

Kunne du tænke dig at stille op til bestyrelsen, så send en mail til kd.tlamorrejednurgnull@liam eller ring til Formand Carsten Povlsen på tlf. 5135 0964